Grundejerforeningen Delfivej, generalforsamling d. 27 oktober 2021
Formandens beretning:
Jeg beklager ikke at kunne deltage, da jeg på nuværende tidspunkt er blevet opereret i knæet.
Siden sidste generalforsamling 26 august 2020, der p gr a covid 19, var forsinket, ser det nu ud til at det ikke længere er foråret vi holder generalforsamling, men det er sikkert uden betydning for de fleste.
Jeg har deltaget i et møde i Hårup forsamlingshus, d 14 juni 2021, der var indkaldt til generalforsamling i fællesrådet Todbjerg-Hårup-Mejlby.
21 personer deltog, samt Gert Bjerregård, og Michael Krogh Hansen på politikersiden.
Det blev påpeget, hvor vigtigt det er, at man har et fællesråd i vores lokalsamfund, når der skal ske henvendelser til kommunen. Samlet står borgerne stærkere.
Peter Yde Nielsen blev valgt til formand, og et antal personer tilkendegav at være interesseret i at deltage i arbejdet.
For grundejerforeningens side, mener jeg det er helt afgørende at vi ikke som enkeltpersoner skal være medlemmer, men samlet gennem grundejerforeningen.
Det vil være overordentlig vigtigt, at kunne få information om tiltag i vores område, hvor der sker rigtig meget, samt ny kommuneplan.
En anden vigtig del er, at der arbejdes på en udvidet halkapacitet.
Et andet diskussionsemne tidligere for beboerne på Delfivej, har været “bumpet” på Delfivej, flere mente det var vigtigt med en advarsel. Det er nu rådet bod for ved hjælp af striber på bumpet der er meget synlige.
Der er rettet henvendelse til det nye fællesråd, med henblik på at få en bom sat op ved nr 35. (fra skolestien ind v/ Lihn/Mikkel). Der bliver kørt meget hurtigt på skolestien (knallerter der ikke er lovlige) så en bom kunne dæmpe farten videre ud på Delfivej.
Det er gået fantastisk hurtigt med grundsalget på Parosvej, næsten alle grunde er solgt i 1. etape, og enkelte grunde i 2. etape er også solgt.
Mvh. Tom Kjærsgård